Eventfundraising bliver mere og mere professionaliseret

Velgørenhedsmiddage og andre ‘charity events’ er et anvendt fundraising-værktøj for mange ngo’er og indsamlende fonde. Selvom arrangementer, ifølge ISOBROs indsamlingsundersøgelse, udgør en meget lille del af ngo’ers indtægtskilde, kan der samles vigtige frie midler ind til drift ad den vej, siger både Løkke Fonden og Børneulykkesfonden.

Løk­ke Fon­den af­hol­der hvert år en fun­dra­i­sing­mid­dag på fon­dens fød­sels­dag. Fo­to: Bod­dum Production

Smil Fon­den, Red Bar­net, Rø­de Kors, Kræf­tens Be­kæm­pel­se, Big Litt­le Help, Ga­dens Børn, Løk­ke Fon­den, Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den og man­ge flere.

Li­sten er lang over ngo’er og ind­sam­len­de fon­de, som bru­ger events i de­res fun­dra­i­sing. En­ten i form af vel­gø­ren­heds­mid­da­ge med gour­met­kok­ke, auk­tio­ner og ken­dis­op­træ­de­ner pri­mært ret­tet mod sponso­rer fra er­hvervs­li­vet, el­ler i form af events må­l­ret­tet pri­vat­per­so­ner, så­som pad­le­tur­ne­rin­ger, fod­boldsko­ler el­ler børnecykelløb.

“Det er en ame­ri­kansk ting, der ik­ke er helt så stor i Dan­mark. Men man kan godt si­ge, at man ser me­re af det i dag,” si­ger Kim Skyt­te Graae, der er fun­dra­i­sin­g­eks­pert og se­ni­o­r­kon­su­lent hos fun​dra​i​sing​.dk.

Han på­pe­ger, at der ik­ke er ta­le om en ny ten­dens, men at ind­sam­ling ved hjælp af events er en etab­le­ret del af man­ge ngo’ers prak­sis. Det nye er, som han ser det, at event-di­sci­pli­nen er ble­vet me­re professionaliseret.

“Det er en gam­mel tra­di­tion at sam­le pen­ge ind ved events og­så i for­e­nings­li­vet. Men man ser i hø­je­re grad, at der er folk an­sat i or­ga­ni­sa­tio­ner til at la­ve event­fun­dra­i­sing, og at der er ngo’er der er byg­get op om­kring events, så­som Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den og Bør­ne­can­cer­fon­den," si­ger Kim Skyt­te Graae.

Ser man på kro­ner og øre, ud­gør ind­sam­ling via ar­ran­ge­men­ter dog en for­svin­den­de lil­le del af den sam­le­de bran­ches ind­tæg­ter. Iføl­ge de ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ners bran­che­or­ga­ni­sa­tion ISO­BROs ny­e­ste ind­sam­lings­un­der­sø­gel­se dre­je­de det sig sam­let set om 112 mil­li­o­ner kro­ner i 2022.

Når så man­ge ngo’er al­li­ge­vel bru­ger den me­to­de, kan det skyl­des, at der er me­re at hen­te ved at event­fun­dra­i­se end blot pen­ge, si­ger Char­lot­te Dyhr, der er fun­dra­i­sin­g­eks­pert og part­ner i Nor­dic Fun­dra­i­sing Academy.

“Det er dyrt at la­ve, det kræ­ver me­get tid og det er ik­ke der, de fle­ste pen­ge kom­mer ind. Man­ge, der la­ver event­fun­dra­i­sing kan nok skri­ve un­der på, at der ik­ke er man­ge pen­ge til­ba­ge, når ud­gif­ter­ne er fra­reg­net. Så man kan spør­ge sig selv, om der er en ba­lan­ce mel­lem ‘cost og be­ne­fit’. Men når man la­ver events, så er det for­di, det er sjovt, og for­di man kan bru­ge det til pro­fi­le­ring af or­ga­ni­sa­tio­nen og til at in­vi­te­re folk til at væ­re med. Det kan væ­re et vig­tigt red­skab til at pro­fi­le­re en or­ga­ni­sa­tion, der øn­sker nye med­lem­mer el­ler støt­ter,” si­ger Char­lot­te Dyhr.

An­dre af­led­te ge­vin­ster end penge

Det kan bå­de Løk­ke Fon­den og Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den nik­ke gen­ken­den­de til:

“Det kan ret hur­tigt gå op i ren plan­læg­ning og ud­gif­ter, hvis man ik­ke har nok know how. Nu har vi gen­nem en del år af­holdt en år­lig fun­dra­i­sing­fød­sels­dag, og vi er ble­vet bed­re til det hvert år. Sidst ind­sam­le­de vi 700.000 kr., og så­dan en af­ten er helt af­gø­ren­de for os for at kun­ne ind­sam­le de mid­ler. Og så er det og­så god bran­ding, og det kan gi­ve le­ads at føl­ge op på,” si­ger Kri­sti­an Hul­mo­se Nør­gaard, der er di­rek­tør i Løk­ke Fonden.

Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den, der mod­sat Løk­ke Fon­den pri­mært må­l­ret­ter de­res fun­dra­i­sin­ge­vents til pri­va­te, op­le­ver og­så, at der er man­ge an­dre af­led­te suc­ce­ser ved at bru­ge me­to­den end blot kro­ner og øre.

“Da vi star­te­de Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den for 13 år si­den, hav­de vi in­gen pen­ge til mar­keds­fø­ring, så det at la­ve events blev vo­res må­de at ska­be en plat­form på og et kend­skab til vo­res ar­bej­de. Så det har væ­ret en fast del af vo­res dna al­tid. Vi ser det som me­re end fun­dra­i­sing. Det er en må­de at kom­me ud og rø­re folk på og mø­de dem, der støt­ter vo­res ar­bej­de,” si­ger Hen­ri­et­te Mad­sen, der er ge­ne­ral­se­kre­tær i Børneulykkesfonden.

Når et fonds­støt­tet pro­jekt slut­ter, skal der drif­tes, og event­de­len gør, at vi kan drif­te vo­res sto­re pro­jek­ter videre

Hen­ri­et­te Mad­sen – ge­ne­ral­se­kre­tær, Børneulykkesfonden

Sel­ve ar­bej­det med at ar­ran­ge­re events kan og­så gi­ve an­led­ning til at få etab­le­ret nye kon­tak­ter og mu­li­ge sam­ar­bej­der, på­pe­ger hun.

“At ar­ran­ge­re events er og­så vo­res må­de at ska­be net­værk på. Det kan for ek­sem­pel væ­re, at vi sam­ar­bej­der med en kom­mu­ne i for­bin­del­se med et event, som vi så ef­ter­føl­gen­de kan ud­byg­ge sam­ar­bej­det med, når vi ger­ne vil ud til sko­ler og in­sti­tu­tio­ner med vo­res bud­ska­ber om for ek­sem­pel tra­fik­sik­ker­hed,” si­ger Hen­ri­et­te Madsen.

Frie mid­ler til drift

En an­den væ­sent­lig grund til at bru­ge event­fun­dra­i­sing er, at det er en må­de at ind­sam­le frie mid­ler på, for­tæl­ler hun.

“De ind­sam­le­de mid­ler, der kom­mer fra events, er vo­res drifts­hjul, ple­jer jeg at si­ge. Fon­de­nes støt­te er jo of­test ba­se­ret på nye ini­ti­a­ti­ver i en gi­ven pe­ri­o­de, men ik­ke drift. Når et fonds­støt­tet pro­jekt slut­ter, skal der drif­tes, og event­de­len gør, at vi kan drif­te vo­res sto­re pro­jek­ter vi­de­re,” si­ger hun.

Et ek­sem­pel er Tum­le­ka­ra­va­nen, som er et pro­jekt, der har til for­mål at styr­ke små børns mo­to­ri­ske ud­vik­ling gen­nem leg og be­væ­gel­se. Pro­jek­tet har væ­ret støt­tet af Nor­dea-fon­den gen­nem knap tre år og skal nu drif­tes vi­de­re uden fondsstøtte.

“Det er en ud­for­dring, at fon­de ik­ke støt­ter drift, så det er me­get vig­tigt for os at ind­sam­le frie mid­ler, der ik­ke er øre­mær­ket til li­ge præ­cis det ho­spi­tal el­ler det pro­jekt. Når vi fun­dra­i­ser via events, bli­ver der ind­sam­let over­ord­net til or­ga­ni­sa­tio­nen,” si­ger Hen­ri­et­te Mad­sen og slår fast:

“Vi kun­ne ik­ke und­væ­re no­gen af de­le­ne. Fonds­støt­ten er af­gø­ren­de især for ud­vik­lings­delen, når vi ser på, hvil­ke ind­sat­ser vi kan bi­dra­ge med. Og så er fon­de­ne go­de til at gi­ve spar­ring. For mig er det ik­ke over­våg­ning, men spar­ring,” si­ger hun.

Løk­ke Fon­den frem­hæ­ver og­så, at det er vig­tigt for den at fun­dra­i­se frie mid­ler til drift, og at fun­dra­i­sing­mid­da­gen er et led i det.

“At ba­se­re vo­res Dren­ge-aka­de­mi på ren fonds­støt­te er ik­ke bæ­re­dyg­tigt i læng­den. Vi op­le­ver, at fon­de, når de har støt­tet et vist an­tal år, ger­ne vil vi­de­re og støt­te no­get an­det, så vi bli­ver nødt til at kig­ge på er­hvervs­li­vet og an­dre ve­je. Langt de fle­ste fon­des støt­te er jo bun­det op på pro­jek­ter og kan ik­ke bru­ges til over­he­ad og løn­nin­ger til fun­dra­i­se­re,” si­ger di­rek­tør i Løk­ke Fon­den, Kri­sti­an Hul­mo­se Nørgaard.

Han på­pe­ger des­u­den, at det er hans op­le­vel­se, at man­ge af dem, der støt­ter sa­gen, og­så ger­ne vil in­vol­ve­res på an­dre må­der end kun via sel­ve donationen.

“Jeg tror, at vi, li­ge­som man­ge an­dre, helt ge­ne­relt op­le­ver, at der ik­ke læn­ge­re er man­ge, der ba­re skri­ver en check og si­ger vær­s­go. Man­ge ar­bej­der med me­re stra­te­gi­ske sam­ar­bejds­part­ne­re, hvor det og­så hand­ler om, hvad vi kan til­by­de dem. De ved godt, de støt­ter den go­de sag, men når vi så kan spil­le bold med dem i for­hold til for ek­sem­pel at få fyldt nog­le prak­tik­plad­ser osv., så er det no­get af det, der kan væ­re med til at for­læn­ge et sam­ar­bej­de," si­ger Kri­sti­an Hul­mo­se Nørgaard.

En­gagér folk i sagen

Char­lot­te Dyhr, der er fun­dra­i­sin­g­eks­pert og stif­ter af Nor­dic Fun­dra­i­sing Aca­de­my, frem­hæ­ver og­så, at hun ser en ten­dens til, at folk vil ind­dra­ges me­re i sa­gen og ik­ke blot nø­jes med at gi­ve en pen­gedo­na­tion. Og her kan events net­op væ­re en må­de at ind­dra­ge donoren.

“Det som jeg kan se er, at der er en stør­re ten­dens til at en­ga­ge­re folk i fun­dra­i­sing. Der er ik­ke læn­ge­re blot ta­le om sponsora­ter, den tid er ved at væ­re for­bi. Ind­dra­gel­se er helt klart en ting, vi ik­ke kom­mer uden om,” si­ger Char­lot­te Dyhr.

Der er sta­dig no­gen, der do­ne­rer ud fra en al­tru­i­stisk til­gang, for­di de fø­ler sig for­plig­tet, hel­dig­vis. Men der er og­så man­ge, der do­ne­rer, for­di de har lyst til at vi­se det.

Char­lot­te Dyhr – fun­dra­isn­g­eks­pert og stif­ter, Nor­dic Fun­dra­i­sing Academy

Hun frem­hæ­ver, at det bå­de gæl­der for fun­dra­i­sing, der er ret­tet mod virk­som­he­der og mod privatpersoner.

“Pri­vat­per­so­ner vil og­så ger­ne ind­dra­ges og væ­re med til at ska­be me­ning, så man ik­ke kun gi­ver pen­ge, men må­ske rej­ser ud og selv får lov til at de­le ud. Det ska­ber et ejer­skab, og så kan det og­så bli­ve en del af folks storytel­ling. Vi vil ger­ne kun­ne vi­se, hvad vi støt­ter og for­tæl­le om det. Det lig­ger i ti­den, at vi ska­ber os selv på so­ci­a­le me­di­er. Der er sta­dig no­gen, der do­ne­rer ud fra en al­tru­i­stisk til­gang, for­di de fø­ler sig for­plig­tet, hel­dig­vis. Men der er og­så man­ge, der do­ne­rer, for­di de har lyst til at vi­se det. Det er og­så en ten­dens, der har væ­ret der en del år,” si­ger Char­lot­te Dyhr.

Fun­dra­i­sin­g­eks­pert Kim Skyt­te Graae frem­hæ­ver, at de bed­ste fun­dra­i­sin­ge­vents er dem, der knyt­ter ak­ti­vi­te­ten sam­men med det støt­te­de formål:

“Det kun­ne for ek­sem­pel væ­re så­dan no­get som ‘Cha­ri­ty for can­cer’, som er en ræk­ke spin­ning events. Her hand­ler ak­ti­vi­te­ten om at hol­de sin krop sund, for­di det kan væ­re med til at fore­byg­ge syg­dom. Hvis det støt­te­de for­mål ek­sem­pel­vis er na­tur, vil det gi­ve me­ning at in­vi­te­re folk ud i et na­tu­r­om­rå­de, osv.,” si­ger Kim Skyt­te Graae.

Net­op det ar­bej­der de ak­tivt med i Bør­ne­u­lyk­kes­fon­den. For ek­sem­pel af­holdt de i we­e­ken­den Kids Tour, hvor even­tet fo­ku­se­re­de på tra­fik­sik­ker­hed - en af de­res mærkesager.

“På den må­de kan vi bå­de udø­ve vo­res for­mål, sam­ti­dig med, at vi sam­ler ind til sa­gen. Og når vi er ude og mø­der dem, der støt­ter vo­res ar­bej­de, kan de se, at vi knok­ler for det, og ik­ke ba­re sid­der og ven­ter på en check,” si­ger Hen­ri­et­te Madsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer